Del |

Sundhedsteknologi giver mere power til patienterne

I de kommende år bliver patienter i stadig højere grad inddraget i – og får ansvar for – eget helbred. Her kommer nye teknologibaserede sundhedsydelser til at spille en vigtig rolle. Et nyt projekt med base på Københavns Universitet har undersøgt brugervenligheden i forbindelse med it-løsninger for borgere med lungesygdommen KOL.

De første bachelorer i IT og Sundhed springer ud i disse dage. Studerende Astrid Karnøe Knudsen og Anna Rønne Vang sætter i deres netop overståede bachelorprojekt fokus på brug af tablets til KOL-patienter med henblik på selvtest og hjemmemonitorering. I projektet har de foretaget kvalitative interviews blandt københavnske KOL-patienter med adgang til nye it-hjælpemidler.

– Der er store besparelser i at anvende teknologi decentralt til selvtest i sundhedsvæsenet. Det er en måde at reducere dyre hospitalsindlæggelser og kostbare lægebesøg, siger Astrid Karnøe Knudsen. Hun understreger dog, at de nye teknologier også giver nye udfordringer. Mange KOL-patienter er ældre – og det kan derfor være en udfordring at sætte sig ind i ny teknologi, der involverer begreber som 'app', 'tochscreen' og 'skype'.

– Vores undersøgelser viser, at langt de fleste borgere var meget glade for tablet-teknologien, og at hjemmemonitoreringen er med til at skabe en øget ansvarsfølelse omkring sundhed og sygdom. Når borgerne motionerer, kan de for eksempel straks måle en positiv effekt på åndedrættet.

På den anden side kan selv-test naturligvis give anledning til utryghed, hvis tallene pludselig er misvisende på grund af tekniske problemer. Her er det selvfølgelig vigtigt, at der via computeren er en direkte forbindelse til sundhedspersonale, der kan rådgive og berolige, fortæller Astrid Karnøe Knudsen.

Patienten som omdrejningspunkt
Astrid Karnøe Knudsen baserede sammen med medstuderende Anna Rønne Vang bacheloropgaven på e-health literacy og usability – det vil sige patienternes evne til at forstå og anvende sundhedsinformationer elektronisk samt teknologiens brugervenlighed.

– Borgere med KOL fik i vores projekt mulighed for at teste puls, åndedræt og temperatur via en tablet til hjemmebrug. Hjemmemonitoreringen består kort fortalt af et lille computerprogram installeret på en tablet – eller lille 'tavlecomputer' – med touch screen samt digital forbindelse til et call center, hvor læger og sygeplejersker sidder klar til at svare på spørgsmål, fortæller Astrid Karnøe Knudsen. Hun understreger, at KOL-patienter ofte har andre skavanker – som for eksempel rystende hænder, der kan gøre det vanskeligt at arbejde med touchscreen-teknologi.

– I vores møder med borgerne fandt vi flere eksempler på, at brugervenligheden ikke altid var helt i top. Det er utrolig vigtigt, at teknologien er brugervenlig og at fejl bliver rettet hurtigt, hvis denne form for telemedicin skal fungere i praksis, siger Astrid Karnøe Knudsen.

Ny it-infrastruktur der kan afhjælpe den kolossale udfordring med kroniske sygdomme i fremtiden er undervejs – på sigt håber eksperter, at patienter via ny teknologi vil følge bedre med i et sygdomsforløb med for eksempel kræft, astma, diabetes eller hjertesygdom.

Næsten en halv million danskere lever med en langvarig sygdom med stærk nedsat funktion til følge. De offentlige udgifter til borgere med kroniske lidelser udgør godt 145 milliarder kroner årligt. Det svarer til ca. 80 procent af de samlede udgifter til sundhedsvæsnet. Tallet er stigende.

Kontaktpersoner:
Studerende Anna Rønne Vang, mobil: 28 56 59 24
Studerende Astrid Karnøe Knudsen, mobil: 30 43 67 01
Studieleder lektor Lars Kayser, mobil: 28 75 72 91